Hvorfor er nogle tefiltre mere miljøvenlige end andre?

Et lille stykke papir, en snor og en smule te – hvor meget kan det egentlig betyde for klimaet? Når vi dypper en tepose i koppen på en kølig morgen, tænker de færreste over, at selvsamme pose kan være fremstillet af alt fra certificeret træmasse til olie­baseret plastik. Nogle poser forsvinder som jord i komposten, mens andre efterlader mikroplast i naturen i årtier.

I Teæg.dk’s Hus & Have-Hjørne zoomer vi i dag ind på det ydmyge tefilter og spørger: Hvorfor er nogle tefiltre mere miljøvenlige end andre? Svaret gemmer sig i en overraskende cocktail af råmaterialer, kemi, energiforbrug og – ikke mindst – den måde vi sorterer affaldet på derhjemme.

Følg med, når vi folder filtret ud lag for lag: fra abaca-fibre, PLA og polypropylen til blegemetoder, certificeringer og smarte hverdagsvalg. Du vil opdage, hvordan du med få justeringer kan gøre tekoppen både grønnere og (endnu) mere velsmagende.

Hvad betyder “miljøvenligt” for tefiltre?

“Miljøvenligt” er et bredt begreb, og når vi taler om tefiltre, handler det om hele deres livscyklus – fra mark til kompost eller forbrænding. To pakker, der ligner hinanden på hylden, kan have vidt forskellige klima- og miljøaftryk. Det skyldes, at der indgår mange faktorer:

1. Råmaterialer
   Fibre fra træ, abacapalme eller bioplast skal dyrkes eller udvindes. Det betyder arealforbrug, gødning, pesticider og eventuelle skovrydninger.
2. Kemi i forarbejdning
   Blegemidler, lim, farver til etiket og trykfarver på emballagen kan være alt fra uskadelige til problematiske for mennesker og natur.
3. Energi- og vandforbrug
   Fremstilling af papir, tørring af fibre og smeltning af plastik kræver store mængder energi og vand. Brændes kul eller bruges vedvarende energi? Det gør en forskel på CO₂-regnskabet.
4. Transport
   Et filter fremstillet i Asien og pakket i Europa kan have flere tusinde kilometers rejse bag sig. Transportformen (skib, tog eller fly) påvirker CO₂-udledningen.
5. Nedbrydelighed
   Papir uden plast kan blive til muld på få uger, mens et fint lag polypropylen (PP) kan ende som mikroplast i jorden. Nylon-pyramider opløses slet ikke under normale forhold.
6. Korrekt affaldshåndtering
   Selv det mest biobaserede filter gavner ikke miljøet, hvis det havner i restaffald, og omvendt kan et plastforstærket filter give færre problemer, hvis det sorteres korrekt. Lokale regler betyder derfor meget.

At se på hele værdikæden kræver lidt detektivarbejde – næsten som at passe på sin mentale balance i en travl hverdag: Mange små valg tæller. Denne guide til at styrke sin mentale sundhed som mor viser netop, hvordan helhedsblik gør en forskel – på samme måde bør man betragte tefiltre fra fiber til affald.

Derfor kan to “papirfiltre” være alt fra:

• Ubleget, 100 % abaca – syet med bomuldstråd, helt fri for plast og klar til hjemmekompost,
• …til træmasse med hvidt TCF-bleget papir og et usynligt lag varmeforseglende PP, der kræver forbrænding for at undgå mikroplast.

Hver komponent – fibre, plast, energi, transport og bortskaffelse – flytter nålen på miljøbarometeret. Kender du ingredienserne, kan du også træffe bedre valg videre i artiklen.

Materialer og opbygning: papir, fibre, plastik og lim

Når man ser på en lille tepose, ligner den måske et stykke simpelt papir, men i virkeligheden er den bygget op af flere lag og hjælpematerialer, som hver især påvirker dens samlede miljøprofil.

Papiret – Selve posens krop

• Abaca- og træfibre
  De fleste “klassiske” tefiltre består af en blanding af abaca (en bananfiber) og FSC- eller PEFC-certificeret nåletræ-masse. Abaca giver styrke, mens træfibrene gør papiret formbart.
• Ubleget vs. bleget
  Ubleget papir har en naturligt beige farve og kræver mindre kemi. Hvis der bleges, sker det typisk via TCF (Totally Chlorine Free) eller ECF (Elemental Chlorine Free). TCF er generelt den mest skånsomme metode, men begge er markant bedre end ældre klorblegning.
• Varmeforsegling
  Selvom selve papiret kan være bionedbrydeligt, tilsættes der ofte 10-30 % polypropylen‐fibre (PP), så kanten kan forsegles med varme. Det er netop disse PP-fibre, der kan efterlade mikroplast i komposten, hvis posen ikke sorteres korrekt.

Bioplast og plastfrie alternativer

• PLA (polylaktid) – fremstillet af fx majs- eller sukkerrørsstivelse. PLA kan varmeforsegle posen uden fossilt plast, men kræver typisk industriel kompostering (≥58 °C) før den nedbrydes fuldt ud.
• Nylon (PA) i pyramideposer – giver rummelige poser til hele teblade, men er et rent plastprodukt, som hverken kan komposteres i hjemmet eller genanvendes i praksis. Hvis det havner i bioaffaldet, ender det som mikroplast.
• Syede poser uden plast – enkelte producenter bruger bomulds- eller papirgarn og syr posen sammen i stedet for at forsegle den. Her er selve posen som regel fuldstændig bionedbrydelig og kan ryge direkte i bioaffaldet, hvis lokalt tilladt.

Snor, hæfteklammer og etiketter

Det lille snoretræk kan være lavet af bomuld, papirgarn eller polyester. Vælges bomuld eller papir, er hele posen komposterbar – så længe der ikke sidder en metalclips. Mange brands har erstattet hæfteklammer med en lille knude for at undgå metal i bioaffaldet.

Etiketten trykkes ofte på karton med vegetabilske farver; nogle anvender stadig syntetiske farver med tungmetaller. Kig efter soyabaseret blæk eller certificeringer som OK Compost INK.

Lim og klæbere

Hvis posen ikke forsegles med varme, bruges en vandbaseret eller hot-melt lim til at fæstne snor og etiket. De mest almindelige hot-melt typer er baseret på EVA- eller PE-copolymerer (fossil plast). Stivelses- eller dextrinbaserede bio-klæbere er langt mere miljøvenlige og fuldt komposterbare.

Hvorfor detaljerne gør en forskel

En tepose, der ser ud til at være af papir, kan i praksis bestå af:

• 80 % træ/abaca
• 15 % PP-varmeforsegling
• 3 % polyester-snor
• 1 % metalklips
• 1 % syntetisk lim og blæk

Kommer sådan en pose i komposten, vil kun papiret forgå, mens plast, metal og visse farver ligger tilbage. Vælger man i stedet en plastfri, syet pose med naturlig snor, forsvinder hele filteret sammen med tebladene. Derfor kan to tilsyneladende ens tefiltre have vidt forskellige miljøprofiler.

Nedbrydning og komposterbarhed: fra madaffald til mikroplast

Når en tepose rammer skraldespanden, afhænger dens videre skæbne i høj grad af, hvordan og hvor den bliver komposteret. ”Komposterbar” betyder nemlig ikke nødvendigvis, at posen kan smides direkte i din baghavekompost.

Hjemmekompost – 15-25 °c, ujævnt fugtniveau og masser af tid

• Her arbejder mikroorganismer langsomt, og temperaturen overstiger sjældent 30 °C.
• Papirfiltre af ubleget eller iltbleget (TCF/ECF) abaca- eller træfibre kan normalt nedbrydes fuldt ud på 3-6 måneder – hvis de er syet eller foldet uden plast.
• Små mængder polypropylen (PP) i varmeforseglingen, eller nylonfibre fra pyramideposer, efterlades som mikroplast; de går ikke i opløsning i den lille, kølige bunke.

Industriel kompostering – 55-70 °c, kontrolleret fugt og beluftning (en 13432)

• Kravet er, at 90 % af materialet skal være nedbrudt til < 2 mm på 12 uger.
• PLA (majs- eller sukkerrørsbaseret bioplast), som mange nyere teposer bruger som varmeforseglingslag eller hele net, kan nedbrydes fuldt ud her. Det kræver dog de høje temperaturer og det mikrobielle tryk, som kun findes i industrielle anlæg.
• PP og nylon består prøven ikke; de forbliver som plastfragmenter og sorteres som regel fra.

Hvad nedbrydes – Og hvad gør ikke?

Risikoen for mikroplast

Selv en tynd varmestrimmel af PP – ofte under 2 % af filterets vægt – kan fragmentere til mikroskopiske fibre, som følger komposten ud i haven eller markerne. Nylonnet, der tilsyneladende ser “stofagtige” ud, er i virkeligheden et olieprodukt, der kan holde i årtier i jord eller vandmiljø.

Hurtige tegn på plastindhold

• Føles posen glat eller lidt “vokset” i samlingen? → sandsynligvis PP eller PLA.
• Pyramideform og gennemsigtigt net → næsten altid nylon eller PLA.
• Svejste kanter i stedet for syede → der ligger et plastlag mellem fibrene.
• Producenten skriver “100 % komposterbar i hjemmekompost” → kig efter et OK compost HOME-logo eller tilsvarende dokumentation.

Sådan sorterer du i praksis

1. Læs kommunens affaldsvejledning; nogle steder må alle teposer gå i bioaffald, andre kræver, at plastforseglede poser ryger i restaffald.
2. Er du i tvivl, så pil etiketten, hæfteklammer og snor af, og smid selve posen i bioaffaldet – eller vælg den sikre vej og læg hele posen i rest.
3. Kommer du af med dit haveaffald på en genbrugsstation med industriel kompostering, kan PLA-baserede poser i princippet godt følge med; spørg dog driftsfolkene først.

Bottom line: Vælg helst teposer, der helt undgår plast, eller skift til løs te med genbrugeligt filter. Og husk – det mest miljørigtige filter er det, der forsvinder i jorden uden at efterlade spor.

Produktionens aftryk og certificeringer

Når vi taler om, hvor grøn et tefilter egentlig er, er det nødvendigt at zoome helt tilbage til fabrikkens port – og nogle gange hele vejen til plantagen, minen eller marken, hvor råvaren blev høstet. Miljøprofilen formes af fire hovedfaktorer: råmateriale, forarbejdning, blegning/kemikalier samt de certificeringer, der dokumenterer, at det hele foregår forsvarligt.

1. Fibre: Træ, abaca og kemien bag papiret

• Træmasse – typisk fra nåletræer eller birk – kræver energi og store mængder vand til kraft– eller sulfitkogning. Restkemi genanvendes ofte, men der opstår stadig biprodukter som AOX, især ved ældre blegemetoder.
• Abacafibre høstes fra bananplanten i tropisk klima. De er stærke og kræver mindre kemikaliebehandling end træ, men transporten til Europa efterlader et CO₂-fodaftryk, der bør balanceres via energieffektive skibe eller klimakompensation.
• Ubleget, TCF og ECF:
  • Ubleget papir (naturligt brun) sparer både vand, energi og kemikalier.
  • TCF (Totally Chlorine Free) bruger ilt, ozon og brintoverilte; klart den mest skånsomme hvide løsning.
  • ECF (Elemental Chlorine Free) benytter klordioxid; langt bedre end klassisk klorgas, men stadig ikke helt fri for klorbaserede biprodukter.

2. Bioplast vs. Fossil plast: Pla, pp og nylon

• Polypropylen (PP) – det tynde lag, der varmer forsegler de fleste poser – er fremstillet af fossil råolie men i små mængder (2-5 % af posens vægt). Nedbrydes ikke natur­ligt og kan udlede mikroplast.
• Nylon i pyramideposer giver flot volumen til bladene, men kræver højere smelte­temperatur – ergo mere energi – og er fuldt fossil.
  → Vanskelig at genanvende pga. te­rester og blandet komposit.
• PLA (polylaktid) stammer fra majs eller sukkerrør, hvilket flytter CO₂-belastningen fra skorsten til mark. Kornproduktion kræver dog gødning, pesticider og land­areal, og PLA nedbrydes kun fuldt ud i industriel kompost (≥ 60 °C, fugt, ilt).

3. Vand, energi og kemikalier – De skjulte input

En gennemsnitlig papirtepose sluger op mod 10 l vand i produktionen, mens nylonposer i højere grad trækker på energi (høje smeltepunkt). Bæredygtige producenter genbruger procesvand og indfaser vedvarende energi, fx damp fra biobrændsel eller solceller på taget.

4. Certificeringer du kan kigge efter

• FSC eller PEFC – garanterer ansvarlig skovdrift og sporbarhed af træ- eller abacafibre.
• EU Ecolabel – stiller krav til energiforbrug, udledning og kemikalier i papir­produktionen.
• OK Compost HOME / INDUSTRIAL og Seedling (EN 13432) – viser, at hele posen (inkl. blæk og lim) nedbrydes fuldt ud i enten hjemmekompost eller industrikompost.
• TÜV Austria “OK biobased” – angiver bioindhold i plast (én til fire stjerner).
• Carbon Neutral Product (ClimatePartner m.fl.) – dokumenterer, at udledninger er reduceret og resten kompenseret.

5. Trykfarver, lim og hæfteklammer – De små men vigtige detaljer

• Blæk: Vælg poser med vand- eller sojabaseret trykfarve uden tungmetaller og MOAH/MOSH. Farven skal også være fødevaregodkendt (BfR, EU 2023/2006 GMP).
• Klæbere: Vandbaseret eller bio-hotmelt (PLA-lim) udleder færre VOC’er end klassisk syntetisk hotmelt. Nogle producenter syr posen i stedet og undgår lim helt.
• Metalclips: Rustfri hæfteklammer er genanvendelige, men gør posen ubegyndig i bioaffald. Foretræk poser uden klips eller hvor snoren sys ind.

Vurderingen af et tefilters samlede klimabelastning er altså en cocktail af råvarer, teknologi og dokumenteret ansvarlighed. Kig efter helhedscertificeringer og kræv gennemsigtighed fra producenten – så kan Tekoppen nydes med ro i både sjæl og klode.

Brug, sortering og emballage i hverdagen

Det er i hverdagen, vi for alvor kan omsætte de fine intentioner til konkret handling. Hver gang du brygger en kop te, har du et lille valg at træffe: Hvordan skal selve teen, teposen og emballagen håndteres bagefter? Nedenfor finder du en hurtig guide, der gør det nemt at sortere korrekt og reducere mængden af affald.

1. Sortering af brugte teposer

• Bioaffald/“Madaffald” – her må kun de poser, der udelukkende består af plantefibre og ingen plast (hverken som forsegling, netstruktur eller snorbelægning). Typisk er det:
  • Ublegede papirposer, der er syet sammen i kanten.
  • Poser mærket med “hjemmekomposterbar” eller tilsvarende certificering.
• Restaffald – alle andre poser, især dem med:
  • Varmeforseglet kant (polypropylen eller bioplast som PLA).
  • Nylon- eller PET-net (ofte pyramideposer).
  • Indbygget hæfteklips af metal.

  Mikroplast og metal giver problemer i biobeholderen og kan forurene komposten – derfor ender disse poser bedst i restaffaldet, hvor de forbrændes med energiudnyttelse.

Tip: Er du i tvivl, om posen indeholder plast? Riv den forsigtigt: Flosset kant = papir, glat “plastichud” = sandsynligvis PP, PLA eller nylon. Følg altid din kommunes sorteringsvejledning.

2. Snore, hæfteklammer og etiketter

• Snore af ren bomuld eller hør kan som regel følge posen i bioaffaldet – men sidder der en smal plastiktråd eller voksbelægning på, så vælg restaffald.
• Metal-klips skal altid fjernes og lægges til metal (eller rest, hvis det er meget småt), inden posen kasseres.
• Etiketter med trykfarve er i små mængder som regel uproblematiske, men vil du være ekstra grundig, kan du klippe dem af og smide dem i papir.

3. Emballage: Sådan vælger og sorterer du

• Følg hierarkiet “reduce-reuse-recycle”. Vælg løs te eller større pakker frem for enkeltindpakkede breve, så sparer du både papir, plast og transportvolumen.
• Kig efter æsker af ren karton med FSC- eller PEFC-mærke. Undgå aluminiumsfolie eller plastikvinduer – de gør æsken vanskeligt genanvendelig.
• Cellofan omkring teæsken? Tjek om den er mærket PP eller PLA. PP kan typisk sorteres som blød plast, mens PLA i Danmark som hovedregel skal i restaffald.
• Genopfyldelige glas- eller metaldåser er ideelle: Køb løs te i papirpose, og fyld dåsen igen og igen.

4. Fire hurtige hverdagsvaner, der gør en forskel

1. Brug kogekedlen effektivt: Kog kun den mængde vand, du behøver. Mindre energi = mindre klimaaftryk.
2. Lad posen dryppe af i koppen, inden du smider den ud – så bliver bioaffaldet ikke unødigt vådt, og du får al smagen med.
3. Saml dagens poser i en lille skål og sorter dem samlet – så husker du lettere at fjerne klips og snore.
4. Indfør en “løs-te-dag” derhjemme: Én gang om ugen brygger du te i metalæg eller si. Det sparer emballage og introducerer nye smagsoplevelser.

Med disse simple rutiner kan du uden større besvær sikre, at det daglige tekøkken er både hyggeligt og miljøvenligt – kop for kop.

Bedre valg og alternativer: fra løs te til genanvendelige filtre

Den mest effektive måde at skære ned på ressourceforbruget er ganske enkelt at springe engangsposen over. Heldigvis findes der efterhånden en hel palet af løsninger, som kombinerer god smag med en markant lavere miljøbelastning – uden at gå på kompromis med brugervenlighed eller hygiejne.

Løs te: Den simple genvej til mindre affald

Ved at købe teen løst undgår du filteret helt. Du hælder blot den ønskede mængde direkte i kanden eller koppen og lader bladene synke til bunds (særligt velegnet til store bladtyper som oolong og hvid te). Skal det være nemt at fjerne bladene igen, kan du kombinere med et genanvendeligt filter – se mulighederne herunder.

Genanvendelige filtre og teæg

• Metalsi/teæg: De små perforerede “æg” er ideelle til kop- eller krusbryg, mens større silar passer i tekander. De tåler opvaskemaskine og afgiver ingen smag.
• Tepotte med indbygget filter: Mange moderne kander leveres med et fintmasket stålnet, der kan løftes op, når teen er færdigtrukket. Én investering – masser af bryg.
• Genbrugelige stofposer: Føles som engangsfiltre, men kan vendes vrangen ud og tømmes efter brygningen. Vælg ubleget GOTS-certificeret bomuld eller hør; syntetiske fibre modarbejder pointen.

Engangsfiltre der kan komposteres hjemme

Har du brug for fleksibilitet på farten eller til gæster, findes der 100 % plantebaserede engangsfiltre uden varmeforseglet plast:

• Ubleget abaca-/træfiber holdt sammen af søm eller syning – ingen PP-lim.
• Filtre godkendt med “OK Compost HOME” eller tilsvarende mærke. Disse nedbrydes i almindelig havekompost ved 20-30 °C inden for 180 dage.
• Undgå PLA-coatede filtre, medmindre din kommune har industriel kompostering; ellers risikerer du mikroplastrester.

Tjekliste: Sådan vælger du det mest miljøvenlige tefilter

1. Køb løs te i større beholdere – reducer emballage og transport.
2. Prioritér genanvendelige redskaber (metalsi, tepotte med filter, stofpose).
3. Hvis engangsfilter er nødvendigt: vælg certificeret hjemmekomposterbart og plastfrit.
4. Tjek efter FSC/PEFC på papirbaserede produkter og “OK Compost HOME”.
5. Undgå produkter med nylon, uidentificeret “silk” eller metalklammer, hvis du vil kompostere.
6. Rengør og tør genbrugelige filtre grundigt for at forhindre mug og dårlig smag.
7. Husk, at den mest bæredygtige kop te også kræver korrekt affaldssortering efter bryg.

Med disse valg kan du nyde teen med bedre samvittighed – både for smagsløgene og for planeten.