Udgivet i Teæg.dk's Hus & Have-Hjørne

5 gode gaveideer til ham eller hende der elsker te

Af Teæg.dk

Skal du give en gave til en, som elsker te? Så findes der rigtig mange gode gaveideer, som omhandler teen. Før du giver en gave, er det en rigtig god idé lige at tjekke, hvad vedkommende har i forvejen. Hvis du for eksempel gerne vil købe et flot te sæt, ville det være ærgerligt, hvis personen allerede selv har købt et fornyeligt.

Køb en masse specielt te

Den oplagte gave til en, som elsker te, er selvfølgelig en masse forskelligt te. Hvis du køber te i gave, kan det tit være fedt, hvis du køber noget lidt specielt te. Så får modtageren nemlig chance for at prøve noget nyt, som de måske ikke har prøvet før.

Sort te

Sort te er den type te med mest koffein i. Nogle synes måske, at den godt kan smage lidt for stærkt og bittert, men det er altså så fordi, at de lader den trække for lang tid. Sort te behøver på ingen måde være kedeligt.

Hvis du tager i en rigtig tebutik, vil du kunne købe sort te med mange forskellige smage. Det kan for eksempel være jordbær eller appelsin.

Grøn te

Folk drikker ofte grøn te, hvis de gerne vil være sundere. Det er meget mindre koffein i end i sort te, og det er derfor også populært at drikke før, at man går i seng.

Grøn te findes også i et væld af forskellige smage, så du kan helt sikkert finde en, som passer perfekt til modtageren. Afhængig af butikken vil du også kunne finde grøn te, som passer godt til om aftenen. Så indeholder den andre ingredienser såsom lavendel eller kamille, som har en beroligende effekt.

Rooibus te

Rooibus te er det, som også kaldes rød te. Det er helt uden koffein, og det er derfor perfekt til folk, som slet ikke drikker koffein. Rooibus har en mere sød smag end de andre tetyper, men ligesom med både grøn og sort te kan der tilsættes mange forskellige slags smage såsom citron eller rabarber.

Rooibus te er faktisk ikke så populært i Danmark, og det er ærgerligt, fordi det er virkelig lækkert. Teen kommer fra en sydafrikansk busk og tebladene ligner mere nåle end faktiske blade.

Et specielt tefilter

Hvis vedkommende virkelig elsker te, vil de sandsynligvis ofte lave te med løse teblade. Det giver nemlig en meget bedre smag end de almindelige teposer, som man kan købe i supermarkederne. Hvis personen ikke gør det, bør du helt klart råde ham eller hende til at gøre det.

Det kan du for eksempel gøre ved at købe dem et specielt tefilter. Du lægger de løse teblade ned i filtreret, og så lader du det trække så længe, som du har lyst til. Det er muligt at købe et helt almindeligt tefilter i metal, men det kan måske godt være lidt kedeligt.

Se i stedet om du ikke kan finde et flot og specielt tefilter, som modtageren kan nyde og bruge i flere år. Du kan for eksempel få et tefilter, som ligner et dyr. Du kan også købe genanvendelige teposer. De er nemme at bruge og skal egentlig bare smides i vaskemaskinen efter brug.

Køb en flot kop

Hvis du selv er en te-elsker (eller kaffe-elsker) ved du allerede, hvor meget det betyder at have en flot kop. Selvom koppen ikke rent faktisk forandrer smagen af indholdet, så føles det alligevel lidt sådan.

Hvis du skal købe en tekop i gave, kan du finde en masse specielle kopper, som er rigtig flotte. Når det skal være en gave, skal det helst være noget, som er lidt ud over det sædvanlige. Du kan for eksempel finde en kop, som er formet på en lidt speciel måde. Du kan også finde en med flotte mønstre eller en farvet hank. Det kan for eksempel være, at hanken er guld.

Et flot te sæt

Hvis modtager godt kan lide at lave meget te ad gangen, kan du købe et helt te sæt. Det kan for eksempel bruges, når der kommer gæster på besøg, og man bare gerne vil lave en kande te fremfor en masse små kopper. Et tesæt består ofte af en stor kande, samt 4-8 små kopper.

Det er muligt at købe te sæt i rigtig mange forskellige butikker, så det kan godt være, at det er nødvendigt at tænke lidt over, hvad du rent faktisk leder efter. Du kan for eksempel vælge mellem rigtig mange forskellige materialer.

Det er populært at købe et te sæt i porcelæn. Så ved du nemlig, at kvaliteten er i orden. Te sæt i porcelæn findes desuden i rigtig mange designs. Men du kan altså også vælge andre materialer. Du kan for eksempel købe et test i glas. Det har den fordel, at man så let kan se, hvor meget te, der er tilbage i kanden. Det er også ofte rigtig flot, når det er gennemsigtigt.

Køb en gavekurv

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad du skal vælge, kan du købe en gavekurv.

Gavekurven kan indeholde rigtig mange forskellige ting. Du kan for eksempel købe en gavekurv med en masse forskellige slags te. Du kan også vælge at købe en gavekurv, som indeholder lidt te, samt tilbehør såsom et tefilter. Mulighederne er mange.

Det kan også være, at du gerne vil købe en gavekurv, som ikke kun indeholder te eller te tilbehør. Her kan det i stedet være rigtig fint at købe en gavekurv med lidt te, samt andre lækre sager. Det kan eksempelvis være lidt chokolade, som kan nydes med teen. Det kan også være, at du tilføjer nogle flotte stearinlys. Så bliver det rigtig hyggeligt næste gang, at modtageren nyder en kop te.

Find det du mangler på teæg.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 645 produkter fra mere end 87 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 1.225 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-11-21 09:00:02.

9
Produkttyper
645
Produkter
87
Forhandlere
1.225
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.